Vinderretorikken i en valgkamp, hvor den bedste løgner vinder:
”Vi kan ikke tabe. Hvis vi taber, har de svindlet.”
Fake news leveret som onelinere og repeteret i en uendelighed. Det er de nye spilleregler, når magtmennesker slås om præsidentposten i klodens mest magtfulde nation. Men USA’s valgkamp er kun et symptom. Samme fremgangsmåde anvender diktatorer andre steder i verden til at indoktrinere selvvalgte sandheder ind i befolkningen og skabe fjendebilleder. Som tilskuer til sceneriet spørger man sig selv – hvorfor kan masserne ikke gennemskue løgnen? Men det er ikke kun præsidenter, der manipulerer deres budskaber igennem. Ingen af os kan melde hus forbi, for det er menneskehedens nye måde at kommunikere på.
Af Claus Due, forsker i reklamekommunikation og forbrugeradfærd og videnskabsforfatter
Reklamefolk har opdraget forbrugerne til at tænke i onelinere
I min branche – reklamebranchen – benyttede vi engang begrebet den kritiske forbruger som udtryk for, at forbrugerne var intelligente mennesker, der ikke hoppede på hvad som helst, og som havde krav på at blive informeret ordentligt i reklamen. Men det sinkede kommunikationsprocessen, så jeg og resten branchen arbejdede intensivt med at finde vejen til formuleringen af de overskrifter, der fangede opmærksomheden, solgte budskabet og skabte handling på en gang, så forbrugeren kunne nøjes med at læse overskriften. Det lykkedes alt for godt. I dag er de færreste interesseret i andet end overskriften. Har ikke tid til andet måske? Ukritiske køber vi budskabet i onelineren, som hurtigt bliver til accepteret sandhed. Fx at elbiler er miljørigtige. Test, om jeg har ret, næste gang borddamen eller bordherren serverer en skråsikker oneliner. Stil spørgsmål som ”hvor ved du konkret det fra?” eller ”vil du forklare mig, hvorfor det er sådan?” og se, om de har et svar.
Værdifællesskabet smuldrer
For at et samfund kan fungere skal det bygge på et fælles værdisæt, en fælles verdensopfattelse og tillid til hinanden. Det er ikke længere tilfældet, for ingen kan længere skelne sandhed fra løgn, og selv fysiske love og objektive sandheder drages i tvivl. I manges øjne er Jorden blevet flad … igen. Andre mener seriøst, at delfiner er aliens. Og ja, at folk i Springfield, Ohio, spiser deres husdyr. Når først fundamentet smuldrer, falder korthuset sammen, og det er det, vi ser begyndelsen på.
Hvorfor lyver vi som aldrig før?
Engang blev evnen til at kommunikere ofte fremhævet som noget af det, der gjorde os til mennesker helt særlige, og som var et af de fundamentale forudsætninger for den succes, vi har haft som art. I dag er det nærmere vores evne til at manipulere gennem kommunikation, der kendetegner os i forhold til andre arter. Det kan vi takke opfindelsen af spejlet for. Selvbevidstheden og dermed egoismen begyndte så småt i middelalderen, da vi for første gang kunne se os selv i et spejl. Det flyttede fokus fra at hjælpe hinanden til at hjælpe os selv. Sætte mål for vores egen velfærd og plads i hierarkiet og planlægge, hvordan vi kunne nå dem. Med de sociale mediers indtog gik egoismen for alvor amok, for Instagram, Facebook, LinkedIn og Tik Tok er alle platforme for selviscenesættelser, hvor antallet af følgere og likes er afgørende for vores selvopfattelse, for vores succes og for vores position i samfundet. Derfor tegner vi et forherliget billede af os selv i opdateringerne, og derfor spreder vi alle fake news.
Løgnen er løs
Vi har altid løjet for hinanden i mere eller mindre grad, men løgne plejede at blive modsagt eller forsvandt hurtigt igen som morgenduggen. Men det er slut. De sociale mediers fællesskaber og algoritmer sikrer, at løgne forstærkes som uimodsagte og bliver bekræftet inden for fællesskaberne. I det skjulte, lige indtil løgnen har opbakning nok til at sprede sig. Og så er det for sent, for løgnen er løs som en pandemi.
Et stort skridt mod selvdestruktion som art
Mennesket er et socialt dyr, og vores succes som art har gjort os i stand til at befolke hele kloden. Men der er degenerationstegn at spore. Især to faresignaler springer i øjnene. Fake news betyder, at vi splittes i forskellige oplevelser af virkeligheden og ser i voksende grad hinanden som modstandere. Som vidner til den amerikanske valgkamp ved vi, at det sker. De sociale medier handler om selviscenesættelse og dermed fokus på egoet. Aldrig tidligere har vi været så selvfokuserede og benytter kommunikation til at manipulere hinanden til gavn for os selv.
Hvad betyder det for vores overlevelse som art, når fundamentet for artens succes som socialt velfungerende samfund smuldrer? I naturen går et samfund af sociale dyr i opløsning, hvis fællesskabets grundliggende forudsætninger forsvinder. Mennesket er næppe nogen undtagelse.
Det er den slags videnskabelige spørgsmål og dilemmaer, som forsker og forfatter Claus Due stiller skarpt på i sin spændingstrilogi. Andet bind, Bidansen, udkommer den 12. december. I bøgerne bliver forsker Poul Hansen involveret i opdagelser, andre vil have fingre i, fordi de kan være mange penge værd. Ingen har dog gennemskuet de negative konsekvenser, og Poul må træffe beslutninger, der gælder liv og død – ikke bare for ham selv, men for os alle.