Claus Due er en eminent foredragsholder! Han formår at gøre tør evolutionsteori til lyslevende vedkommende fortællinger. Claus får publikum til både at sanse og forstå, hvorfor det er så vigtigt, at vi kender vores oprindelse, hvis vi skal leve gode, bæredygtige liv i dag.

Ilia Swainson,

Rådgivende retoriker og sange

Claus tog fra start scenen, og med en tydelig entusiasme og viden om emnet var jeg fanget fra start til slut. Det er tydeligt, at Claus har noget på hjertet, og han formår med sin behagelige personlighed og inddragelse af både videnskab og personlige oplevelser at sørge for, at man er både underholdt og udfordret under hele foredraget. Claus veksler mellem teoretisk viden, egne oplevelser og inddragelse af publikum, hvilket gør, at tiden flyver afsted. Aller bedst er det at opleve en foredragsholder med lys i øjnene og noget på hjerte – det smitter!

Mikkel Holm

Afdelingsleder, Usserød Skole

Book foredrag, der giver gåsehud og kampgejst
Er vi landkrabber eller vandmænd, foredrag med Claus Due
Er vi landkrabber eller vandmænd?
  • Blev vi mennesker ved et tilfælde?
  • Hvad har du tilfælles med en halepadde?
  • Derfor alle de forgæves slankekure og hævede ankler
  • Veganer-eksperimentet!

Undervejs i menneskets evolutionsrejse har vi været tvunget til et liv i havet. På godt og ondt har det sat sig spor i vores krop. Vi fik vores kæmpe hjerne, rygproblemer, hæmorider, hævede ben og blev småfede. Men hvorfor? Oplev Claus Due fortælle om de to konkurrerende teorier om menneskets udvikling – Vandteorien og Savanneteorien.

Kan delfiner dræbe med stemmen Foredrag med Claus Due
Kan delfinen dræbe med stemmen?
  • Er delfiner klogere end os?
  • Bliver de mere forelskede?
  • Kan delfiner se i mørke?
  • Er den ven eller fjende?

Hold vejret og dyk med ned på dybt vand, når Claus Due underholder om delfinens hjerne, der er tungere end jeres. Om dens empati, der er større end menneskets. Og om delfinens utrolige stemme, som den bruger som sonar, til samtaler, jagt, og til at scanne jer… og måske opdager den, at man er gravid?

Delfinens stemme spiller en afgørende rolle i Claus Dues videnskabsthriller “VandAben”. Romanen og den bagvedliggende dybtgående research medførte invitationer fra både “Go’morgen Danmark” og radioen flere gange, hvor han blev interviewet om romanen, om delfiners kommunikation, og endda om Ruslands misbrug af delfiner i Ukraine-krigen.

Tag med til Galapagos foredrag med Claus Due
Tag med til Galapagos
  • Den søsyge Darwins fantastiske evolutionsteori
  • De mest underlige dyr, I kan forestille jer
  • Her er mennesket ingenting… og det er fedt
  • Var Paradis sådan her, indtil æblet?

I bliver aldrig den samme efter at have set en havleguan på størrelse med jer selv, kravle op fra havet for at grave sine æg ned – lige for fødderne af jer. Og det er langtfra hverdagskost at stå i vandkanten med shorts, der er våde af bølgerne, mens man holder øje med et helt dusin ørnerokker, der racer rundt for at lede efter den bedste mage.

Videnskabsthriller med isnende budskab af Claus Due
VandAben, en videnskabsthriller med et isnende budskab
  • Hvorfor er vi mennesker så pokkers kloge?
  • Er delfiner en gave eller en trussel?
  • Havde verden været et bedre sted uden spejlet?
  • Hvor fører genteknologien os hen?

Efter 27 år i en skrivebordsskuffe blev en idé til noter og – endelig – et færdigt manuskript: “VandAben” nåede boghylderne i marts 2023. Skrevet frem af Claus Dues fascination af og forskning i kommunikation og adfærd og zoologi. Drevet af frustration over menneskets egoisme, snæversyn og grådighed, samt miljøorganisationernes manglende gennemslagskraft.

Dagen efter udgivelsen sad Claus Due i “Go’morgen Danmark” og fortalte om delfinernes kommunikation. Så fulgte en times radioudsendelse om menneskets evolution. To måneder senere var han atter i “Go’morgen Danmark” for at belyse Ruslands misbrug af delfiner i Ukraine krigen. Siden har han været i radioen flere gange og holdt foredrag rundt om i landet.

Bidanseen Bind 2 i Vandabetrilogien af Claus Due
Den bedste løgner vinder

Kommunikation er ALTID manipulation. Objektivitet findes ikke. Den, der er bedst til at manipulere, vinder. Sådan fungerer kommunikation. Jagten på reklamekampagnen, du ikke kan lukke øjnene for. Hør det fra Claus Due, der forsker i kommunikation.

Foredraget er baseret på research til videnskabsthrilleren Bidansen, der udkommer 12. december 2024.

Fra hajføde til forbrugeradfærd

Claus Due forsker i reklamekommunikation og forbrugeradfærd og har rådgivet både små og nogle af verdens største virksomheder. Har derudover skrevet ti fagbøger om emnet – flere af dem bestsellere.

Claus Due er sideløbende passioneret skabszoolog og eksplorer. Han har boet med indianere i Amazon junglen, svømmet mellem piratfisk, fanget (små) krokodiller med hænderne, nærstuderet delfiners adfærd i Rødehavet og er drevet til havs med tidevandet og en tom dykkerflaske i Australien … Er senest vendt hjem fra en studierejse mellem kaskelotter, hajer, rokker, havskildpadder, leguaner og pingviner på Galapagos.

Fascinationen af dyrs adfærd og tilpasning til skiftende levevilkår har givet Claus Due et nuanceret indblik i menneskers ikke – altid – smarte måde at agere på. Hans kritiske syn på menneskehedens evne til at administrere sig selv og verden er temaet i Vandabe-trilogien, og når han holder foredrag.

“Vi mennesker er så intelligente, at vi kan skabe det umulige. Men er vi kloge nok til at gennemskue konsekvensen?”

“Kan menneskeheden nå at tilpasse sig de forandringer, den selv skaber?”

Kontakt

Send besked til mig, så svarer jeg hurtigst muligt. Hilsen Claus Due